Kulturpas - få gratis oplevelser til en værdi af 1.000 kr.

Er du mellem 15 og 24 år? Med et kulturpas får du 1.000 kr., som du kan bruge på kultur- og fritidsoplevelser. Det kan være biograf, teater, koncerter, museer, sport og meget andet.

Kulturpasset er til unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller et job på fuld tid. Også elever på FGU kan få et kulturpas. Målet er enkelt: At give flere unge mulighed for at opleve kultur, møde andre mennesker og prøve noget nyt.

Du kan læse mere om ordningen og se, om du er berettiget på www.kulturpasinfo.dk

Jeg klarer det selv

Hvis du selv vil søge om og bruge dit kulturpas, er det nemt:

  • Gå ind på www.kulturpasinfo.dk
  • Tjek, om du opfylder betingelserne.
  • Ansøg om dit kulturpas.
  • Når du har fået det, har du 1.000 kr. til oplevelser.
  • Find arrangementer og aktiviteter, du har lyst til at deltage i, og brug kulturpasset til betaling.

Du bestemmer selv, hvad du vil bruge dit kulturpas til, så længe aktiviteten er omfattet af ordningen. Har du spørgsmål, kan du finde svar på www.kulturpasinfo.dk

Vil du gerne have lidt hjælp?

Det er ikke alle, der har lyst til at tage af sted alene eller selv stå for ansøgningen. Det

behøver du heller ikke.

Vi hjælper gerne med:

  • at søge om kulturpas
  • at komme i gang med at bruge det
  • at finde spændende aktiviteter
  • at tage med på fællesture sammen med andre unge

På vores fællesture, er der altid voksne med, som sørger for, at alt fungerer. Vi hjælper med det praktiske, og du kan møde andre unge i samme situation.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Du er velkommen, som du er.

Kontakt os, hvis du vil høre mere eller have hjælp til at komme i gang.

De voksne som altid er med på turene er: Ceci Hammer og Tina Møller Jakobsen.

Kontakt os på: 24 45 49 26  - kulturkonsulent Jeanette Jensen.