Pårørendegrupper for mennesker med demens

Tilbud til dig der har demens tæt inde på livet

At være pårørende til et menneske med demens kan være både meningsfuldt, udfordrende og til tider ensomt. I kommunens pårørendegruppe får du et trygt og varmt fællesskab, hvor du kan dele erfaringer, få ny viden og møde andre, der står i en lignende situation. Her er plads til både de svære følelser og de små lyspunkter i hverdagen.

Et trygt sted at være pårørende

De to pårørendegrupper afholdes på Aktivitetscenter Dalgården, Thujavej 19, 4683 Rønnede, og ledes af kommunens erfarne demenskonsulenter. Gruppen, der mødes om torsdagen er primært målrettet pårørende, som er erhvervsaktive. Hvert møde i grupperne har et fagligt tema, og vi starter altid med en runde, hvor du – hvis du har lyst – kan dele oplevelser og erfaringer fra din hverdag.

Hvis du har brug for aflastning til borgeren med demens for at kunne deltage i pårørendegruppen, bedes du kontakte demenskonsulenterne, senest en uge før mødet.

Du er velkommen uanset om du ønsker at deltage anonymt eller med tilmelding. Vi sætter pris på en tilmelding, men det er ikke et krav. Undervejs byder vi på en kop kaffe og et nærværende fællesskab.

Der er tavshedspligt i gruppen, og mobiltelefoner og lignende frabedes, så vi kan skabe ro og nærvær for alle. Tilbuddet er visiteret af kommunens demenskonsulenter og henvender sig til pårørende til mennesker med demens eller demenslignende symptomer, som ikke bor på plejehjem.

Mødedatoer i 2026

Alle møder afholdes kl. 10:00–11:30

  • Mandag den 30. marts 2026
  • Mandag den 27. april 2026
  • Tirsdag den 26. maj 2026
  • Mandag den 29. juni 2026
  • Mandag den 27. juli 2026
  • Mandag den 31. august 2026
  • Mandag den 28. september 2026
  • Mandag den 26. oktober 2026
  • Mandag den 30. november 2026
  • Mandag den 21. december 2026

Pårørendegruppe for erhvervsaktive

Mødedatoer i 2026

Alle møder afholdes kl. 16:30-18:00

  • Tirsdag den 31. marts 2026
  • Tirsdag den 5. maj 2026
  • Torsdag den 4. juni 2026 (fællesspisning)
  • Torsdag den 2. juli 2026
  • Torsdag den 6. august 2026
  • Torsdag den 3. september 2026
  • Torsdag den 1. oktober 2026
  • Torsdag den 5. november 2026
  • Torsdag den 3. december 2026

Kontakt

Har du spørgsmål, ønsker du at tilmelde dig – eller blot høre mere – er du velkommen til at kontakte:

Til demenskonsulenterne på tlf. 5620 4990 mandag til torsdag kl. 8:00-10:00 eller på e-mail demenskonsulenterne@faxekommune.dk