Afgørelse om ikke godkendelsespligt for etablering af elkedel og akkumuleringstank hos E.ON Ørslev-Terslev Kraftvarmeanlæg - Terslev Skolevej 23, 4690 Haslev
E.ON Ørslev-Terslev Kraftvarmeanlæg har den 20. juni 2025 henvendt sig til Faxe Kommune, vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank på adressen Terslev Skolevej 23, 4690 Haslev. Afgørelsen om ikke godkendelsespligt, er baseret på oplysninger fra virksomheden.
Etableringen og driften af elkedel og akkumuleringstank forventes ikke at give væsentlige ændringer i forhold til støj, transport, luftemission, affaldsfrembringelse, spildevand, støv, samt beskyttelse af jord og grundvand.
På baggrund af de oplysninger virksomheden har indsendt, træffer Faxe Kommune afgørelse om, at etableringen af elkedel og akkumuleringstank ikke er godkendelsespligtig. Miljømæssigt vurderes udvidelsen, at være omfattet af gældende miljøgodkendelse. Afgørelsen om ikke godkendelsespligt er truffet i forhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2 og miljøbeskyttelseslovens § 33 stk. 1.
Afgørelse om hvorvidt etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, kan jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 37 stk. 1 og godkendelsesbekendtgørelsens § 60, stk. 1, ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven, være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 23. august 2026.