Du kan brevstemme frem til klokken 16 i dag
Hvis du ikke har mulighed for at møde op på valgdagen den 24. marts, kan du frem til klokken 16 i dag brevstemme i borgerservice i Haslev eller Faxe.
I dag er sidste mulighed for at afgive brevstemme til folketingsvalget. Borgerservice i Haslev og Faxe har åbent til klokken 16.
Valgkortene til folketingsvalget på tirsdag den 24. marts er sendt ud.
Har du ikke modtaget valgkortet senest fire dage før valgdagen, og du mener at være berettiget til at stemme eller mener, at valgkortet er forkert udfyldt, skal du kontakte Borgerservice på tlf. 56 20 30 00.
Afstemningsstedet står på valgkortet.
Du kan ikke stemme andre steder på valgdagen. Afstemningsstederne har åbent kl. 8.00 – 20.00.
Medbring valgkortet når du begiver dig hen til valgstedet.
Har du ikke valgkort med kan du dog godt stemme alligevel.
Du skal blot vise legitimation i form af for eksempel sundhedskort eller kørekort, så laver vi et valgkort til dig på stedet.
På valgdagen kan man ringe på telefon 56 20 69 77 i tidsrummet 8-20, hvis man ikke har sit valgkort, og man har brug for at vide, hvor man skal stemme.