Byrådets spørgetid

I forbindelse med spørgetiden på byrådsmødet den 31. januar 2024, stillede en borger et spørgsmål vedrørende offentliggørelse af miljøgodkendelser/tilsynsrapporter.

Faxe Kommune fører tilsyn med en række virksomheder og husdyrbrug i kommunen. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen1, skal kommunen efter hvert fysisk tilsyn på en virksomhed eller et husdyrbrug, der er omfattet af regelmæssigt tilsyn, udarbejde en tilsynsrapport. Tilsynsrapporterne indeholder basisoplysninger om virksomheden eller husdyrbruget, hvad der er ført tilsyn med, eventuelle håndhævelser og resultatet af virksomheden egenkontrol. Tilsynsrapporter offentliggjort efter 1. maj 2016 ligger på DMA-Portalen (Digital miljøadministration). DMA-portalen administreres af Miljøstyrelsen.

Link til DMA-portalen

Når vi meddeler miljøgodkendelse til en virksomhed eller et husdyrbrug, offentliggøres miljøgodkendelsen på Faxe Kommunes hjemmeside under afgørelser, og på DMA-portalen.

På Faxe Kommune hjemmeside ligger kun de nyeste afgørelser, mens der på DMA-portalen ligger alle miljøgodkendelser offentliggjort efter maj 2016.

En borger stillede spørgsmål til, hvor stor en indtægt Faxe Kommune har ved at godkende flere hektar til solcelleparker end staten kræver. 
Borgeren ønskede også at vide, om lokalområderne får gavn af pengene eller om de går i kommunekassen.

Staten har pålagt alle kommuner, at oprette en Grøn pulje, som opstillere af større vedvarende energianlæg skal indbetale midler til. Midlerne til Grøn pulje indbetales, som et engangsbeløb i forbindelse med at energianlægget bliver taget i brug. 
Kommunen administrerer midlerne i Grøn pulje og kan ikke komme midlerne i kommunekassen. Midlerne kan kun anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Den eneste indtægt kommunen har er 8 % af de indbetalte beløb, som kan anvendes til administration af ordningen. 
92 % af de indbetalte beløb går direkte til projekter til gavn for lokalområderne. Ansøgningsberettigede til Grøn pulje er fortrinsvis foreninger og selvejende institutioner, men andre kan også søge til almen velgørende formål.
Opstillere af et vedvarende energianlæg skal indbetale et beløb til grøn pulje, som i øjeblikket svarer til:
• 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller
• 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller
• 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg
• 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Der henvises dog til taksterne i den til enhver tid gældende lovgivning.
Midlerne i Grøn pulje kan søges anvendt i lokalområdet, hvor det vedvarende energianlæg opstilles. I prioriteringen af ansøgningerne kan der tages særligt hensyn til de allernærmeste naboer til det vedvarende energianlæg. Der kan endvidere tages særligt hensyn til, at projektet er til gavn for en bred målgruppe. Kommunen må i forbindelse med tildeling af tilskud fra Grøn pulje ikke yde individuel erhvervsstøtte eller begunstige enkeltpersoner.
Man kan læse mere om Grøn pulje på kommunens hjemmeside Grøn pulje | faxekommune.dk

Spørgsmål 1
Med reference til ansøgt aktindsigt vedrørende tilladelser til at sprede gødning og slam på markerne i Faxe Kommune, har foreningen fået fremsendt dokumenter, hvor oplysningerne om hvilke stoffer der konkret findes i det gødning og slam der er spredt på markerne er streget ud med sort tusch. Hvorfor er det censureret (streget ud med sort tusch) for borgerne i kommunen hvad der bliver spredt på markerne? Ligeledes har vi spurgt til det generelle lovgrundlag for området i forbindelse med de konkrete tilladelser. Her har vi fået tilsendt links til fire forskellige lovområder og en forklaring om at forvaltningen ikke har ressourcer til at vejlede yderligere. Vi ønsker derfor at få afklaret, om kommunens administration er forpligtet til at svare konkret på det borgeren spørger om?  

Svar:  
Alt efter hvad der analyseres for så er der forskel på hvor tit der skal tages prøver. Det fremgår af bilag 5 i slambekendtgørelsen. Prøveudtagning og analyse for miljøfremmede stoffer skal ske hver 12. måned, mens prøveudtagning og analyse af stoffer under punkt B (Cadmium, Kviksølv, Bly, Nikkel, Chrom, Zink, Kobber, Tørstof, Totalfosfor, Totalkvælstof) skal ske hver 3. måned. Hver 4. gang der indsendes prøver af f.eks. afgasset biomasse vil man altså analysere for både miljøfremmede stoffer og stoffer under punkt B. 3 måneder senere tages en ny prøve. Her analyseres for stoffer under punkt B. Når analysen sendes til kommunen vil der altså være en ny analyse for stofferne under punkt B. Desuden vil der være en 3 måneder gammel analyse. Den er fortsat gældende for miljøfremmede stoffer. Men stofferne under punkt B vil være streget ud i den gamle analyse, da der er nye resultater. Dette bliver gjort af anmelder, da resultaterne ikke længere er gældende. Kommunen censurer altså ikke noget for borgerne. 

Kommunen besvarer altid efter bedste evne borgerne på konkrete spørgsmål. Såfremt man ønsker lovfortolkende vejledning, så foreslår vi, at man retter henvendelse til den lovgivende myndighed. 

 
Spørgsmål 2
Med reference til byrådsmøde ultimo april 2024 blevt der stillet et konkret spørgmål vedrørende søerne ved Bregentved og Gisselfeld godser Spørgsmål lød: Hvad har Faxe Kommune tænkt sig at gøre ved forureningen i disse søer? Der blev ikke svaret på spørgsmålet ved  byrådsmødet, hvorfor der ønskes svar på dette nu.  ?

Svar:
Søernes tilstandsforbedringer varetages alene i vandområdeplanerne også selvom de er udpeget som habitatområde i Natura 2000-planerne. Det er fordi, at alle søer over 5 ha ikke varetages til Natura 2000 indsatser, men dette ’rykkes’ over i vandområdeplanerne, når de når den størrelse. 

Miljøstyrelsen har haft en generel forventning om, at forbedret spildevandsrens i det åbne land forbedrer søerne i Danmark. Derfor har alle i søoplande et ekstra rensekrav om at rense for fosfor også, som er det næringsstof, der typisk giver problemer i søer. Udover dette er der ikke yderligere indsatkrav for forbedring af søerne. Oplandet der leder spildevand til søerne er ikke særlig stort, og vi har endnu ikke set effekten af forbedret spildevandsrensning. Hvis kommunen skal have mulighed for lave yderligere indsatser i søerne (fx sø-restaurering) kræver det, at Faxe Kommune melder søerne ind som en aktiv indsats i de næste vandområdeplaner, hvis der skal arbejdes mere konkret med dem, eller undersøger muligheder for fosforvådområder omkring søerne. 

Vi har haft fokus på Sø Torup Sø før og har det fortsat, da søen sporadisk får så store algeopblomstringer, at det medfører fiskedød. Fx i 2017, hvor Miljøstyrelsens prøver viste et meget lavt næringsniveau i søen, og vi havde en opblomstring senest igen i 2023. Disse er forårsaget af det omskiftelige vejr vi har med varme, kulde, varme og så stærk vind, som fremmer opblomstringerne. 

Miljøstyrelsen overvåger tilstanden af søerne og undersøger både undervandsvegetation og næringsstoffer. For Sø Torup Sø har de tidligere beskrevet at ’næringsniveauet er meget lavt i søen under 40 μg/l TP i epilimnion og omkring 400 μg/l i hypolimnion. Kvælstof niveauet ligger under 1 mg/l hvilket er meget lavt i Østdanmark. Søen har en meget lang opholdstid (knap 20 år). Der er ikke noget i sedimentet, der indikerer fortiden synder’. Ud fra deres tilstandsovervågninger konkluderer de altså, at Sø Torup Sø ikke er næringsrig.

Iltmætningen i søen er vurderet som værende i god økologisk tilstand i de nyeste vandområdeplaner, men tilstanden for undervandsplanterne er moderat, dvs. en klasse under målopfyldelse. Du kan se resultatet af Miljøstyrelsen undersøgelser af søens biologiske tilstand på Danmarks Miljøportal under Miljødata og VanDa.
 

Nedenstående spørgsmål viderebringes til byrådet til besvarelse i byrådets spørgetime på møde d. 4. september 2024.

Spørgsmålene er stillet til byrådet af 21 forskellige borgere, der var til stede på mødet LOKALDIALOG om Solceller & Samfundsansvar – Demokrati & Deltagelse d. 21. august 2024 arrangeret af Lokallisten. 

Besvarelse af spørgsmålene fandt sted under behandlingen af sagen i byrådet, og forvaltningen har efterfølgende suppleret med nedenstående svar. 

 
Du kan se mødet på kommune-tv.dk

Demokrati & Deltagelse Spørgsmål:
1. Hvorfor giver byrådet så mange dispensationer til solcelleanlæggene?

Svar:
Administrationen tolker, at der tænkes på, at kommuneplanen ikke indeholder kommuneplanrammer for solcelleanlæg, og at byrådet på den måde dispenserer fra kommuneplanen ved at vælge at udarbejde kommuneplantillæg i stedet for.
Når der i en kommuneplan ikke er udpeget en kommuneplanramme for eksempelvis et solcelleanlæg, kan byrådet, såfremt det er et ønske at fremme planlægningen for det pågældende ansøgte solcelleanlæg, beslutte at udarbejde et kommuneplantillæg, hvori arealet afgrænses, og de øvre rammer for planlægningen fastlægges. Udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg sker samtidig med udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Det er almindelig praksis at udarbejde kommuneplantillæg også i forbindelse med anden planlægning, og handler ikke om, at der dispenseres til solcelleanlæg.

Spørgsmål:
2. Mængden af dispensationer der gives til etablering af store industrisolcelleanlæg/ændring fra landzone til industri er useriøs. Hvordan vil byrådet sætte mere fokus på det? Og kan I give et klart svar på, om et nej er gældende, eller om det kan ændres?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Spørgsmål:
3. Faxe Kommunes første samlede klima-, miljø- og naturpolitik står der blandt andet: "Naturen udgør en værdifuld ressource for kommunen i forhold til det gode liv, bosætning, turister og gæster, sundhed, rekreation og beskæftigelse" og har som en af hensigtserklæringerne blandt andet at "bevare det endnu uskadte". Hvordan balanceres dette, når ansøgninger om solcelleparker skal vurderes?
I de ansøgninger, jeg har læst, har ansøger – som sig hør og bør – afsnit om, hvordan det tænkes at tage hensyn til naturen og eventuelt også hvordan kommunikationen til naboer foregår/er foregået. Men hvordan vurderer I som politikere dette?
Når jeg læser sådanne afsnit, er de formulerede i meget overordnede og ukonkrete vendinger. Jeg tænker også, at det må være vanskeligt at gennemskue, idet sådanne hensyn ikke kan beskrives med tal og tekniske undersøgelsesresultater. Så hvordan kan jeg som borger forstå, at det er fokuspunkter, som I politikere giver opmærksomhed – og ikke at det bare bliver en tekst, som ansøger sikrer sig, at de skal have med i deres ansøgning?

Svar: 
Der henvises til politiske fora.

Krav til ansøger Spørgsmål:
4. Vil I stille krav om, at ansøger beskriver deres overvejelser og tiltag ift. kompensation af naboer til det anlæg, de ønsker at ansøge om lokalplan for? Det kan Faxe Kommune godt skrive ind i retningslinjerne, selvom det ikke er et lovkrav.

Svar:
Retningslinjer er rammestyrende for bl.a. lokalplanlægningen og er også et vigtigt grundlag for kommunens administration af lovgivningen i øvrigt. Da kommuneplanen ikke umiddelbart har retsvirkning for borgerne, kan retningslinjer derfor ikke formuleres som umiddelbart forpligtende krav eller forbud. Forholdet omkring kompensation varetages af Energistyrelsen og er ikke et kommunalt anliggende, der kan stilles krav om.

Spørgsmål:
5. Vil I sikre, at læbælter og beplantning er det første, der etableres, når lokalplanen for et solcelleanlæg er godkendt? Vil I stille krav om, at beplantningen er mindst 0,5-1 meter, når etablering af anlægget påbegyndes?

Svar:
Der er ikke hjemmel til i en lokalplan at stille krav om, at et beplantningsbælte skal etableres før noget andet.
Planloven giver kun mulighed for at fastsætte betingelser i forbindelse med ibrugtagning af anlægget. I de gældende supplerende retningslinjer er kravet en højde på 0,5 meter på etableringstidspunktet. I de forslag til retningslinjer, som har været i høring, er der sket en skærpelse af den tidligere retningslinje, idet der nu er fastsat en min. højde på 1 meter ved ibrugtagning af solcelleanlægget.

Spørgsmål:
6. Vi oplever gang på gang, at ansøger skriver ting i sin ansøgning der ikke er rigtige. Vi oplever, at hverken administration eller byråd reagerer på at der er faktuelle fejl i ansøgninger. Vi oplever at processen bliver sat i gang pba forkerte oplysninger.
Hvordan vil byrådet fremover sikre, at der sker en grundig gennemgang og verifikation af ansøgernes oplysninger, inden der træffes beslutninger, og hvad vil I gøre for at tage ansvar, hvis det viser sig, at beslutninger er baseret på faktuelt forkerte oplysninger i ansøgninger?

Svar:
Administrationen kontrollerer, om oplysningerne i en ansøgning om et givent solcelleanlæg overholder de fastsatte retningslinjer og anden lovgivning i øvrigt. Administrationen må som udgangspunkt have tillid til, at ansøgers øvrige oplysninger er korrekte.
 
Naboer og lokalområder Spørgsmål:
7. Ingen ved om de får erstatning som nabo til et stort solcelleanlæg. Processen tager flere år. Man kan ikke sælge sit hus. Man kan ikke tage lån i sin bolig. Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Hvem bekymrer sig om de borgere, der står i den situation I skaber? Hvordan kan jeg konkret se, at mit byråd også har blik for naboer og lokalområder?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Spørgsmål:
8. Overkompensation vil fremme positiviteten for at blive nabo til et anlæg. Vi ved at der er stor økonomisk gevinst ved anlæggene. Hvordan vil byrådet påvirke investorerne til at (over)kompensere naboerne?

Svar:
Retningslinjer er rammestyrende for bl.a. lokalplanlægningen og er også et vigtigt grundlag for kommunens administration af lovgivningen i øvrigt. Da kommuneplanen ikke umiddelbart har retsvirkning for borgerne, kan retningslinjer derfor ikke formuleres som umiddelbart forpligtende krav eller forbud. Forholdet omkring kompensation varetages af Energistyrelsen og er ikke et kommunalt anliggende, der kan stilles krav om.

Spørgsmål:
9. Hvor lang skal sagsbehandlingstiden være fra ansøgning til beslutning om lokalplan for et solcelleanlæg? Hvor lang tid mener I, at det er rimeligt, at der skal gå, før man som nabo kender sin økonomi?

Svar:
Processen fra ansøgning til endelig vedtaget plangrundlag tager sjældent under 2 år. Hvor lang tid der efterfølgende går, førend anlægget er opført, ligger uden for kommunens råderum.

Spørgsmål:
10. Hvordan forholder I jer til, at borgere i Faxe Kommune ender i store økonomiske problemer pga. de beslutninger, I har taget som politikere ang. opstilling af solceller nær de små landsbyer. Den nuværende kompensationsordning har ikke givet de ramte familier nogen erstatninger for tabt ejendomsværdi. Tværtimod oplever flere store usikkerheder vedr. deres boligøkonomi i fremtiden. Har I tænkt jer at hjælpe de ramte familier, eller må de bare klare sig selv? (Ifølge Takseringsmyndighedens oversigt over kompensationer i Faxe Kommune er der stadig kun tre, som har modtaget erstatning pga. solceller).

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Spørgsmål:
11. Der bliver talt meget om, at solcelleanlæggene kommer lokalsamfundene til gode. Men nu har Faxe Kommune adskillige hektar med solceller, og hvor er det, de er kommet os borgere til gode? Oplevelsen fra mange er, at de ødelægger mere, end de gavner, og at pengene mest er til gavn for investorerne.
 
Svar:
Ved de nyeste solcelleanlæg, som pt. er i høring, er det forsøgt at åbne op for adgangen i det åbne land, ved at etablere stier og opholdsarealer der ikke før var tilgængelige. Derudover er projekterne omfattet af Grøn ordning, hvor opstilleren ved opstilling af nye VE-anlæg skal indbetale et beløb til en grøn pulje i den kommune
hvor VE-anlægget opstilles. Det er kommunen, der administrerer midlerne i den grønne pulje og kommunen. De ansøgningsberettigede er naboer beliggende inden for en afstand af 200 meter fra et solcelleanlæg (også naboer, der har bopæl i en anden kommune end den kommune, hvor anlægget opstilles) eller lokale i øvrigt i den kommune, hvor det vedvarende energianlæg opstilles.

Spørgsmål:
12. Hvad går pengene til fra de bidrag, som solcelleanlæggene giver til Faxe kommunekasse? Det kan jo ikke nytte noget, at man opstiller kæmpe anlæg uden for Haslev, Faxe og Rønnede, hvis pengene går til projekter i byerne, mens os, der rammes, må lide hårdt på økonomien.

Svar:
Projekterne er omfattet af Grøn pulje, se svar til nr. 11.
Kommunen er ikke selv ansøgningsberettiget til midlerne i grøn pulje, og kommunen kan derfor ikke indgå i et partnerskab på en sådan måde, at kommunen er ansøger eller medansøger. Bortset fra at en kommune ikke selv er ansøgningsberettiget, regulerer hverken VE-loven eller bekendtgørelse for grøn pulje, i hvilket omfang en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje. Hvorvidt en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje uden at være ansøger er en konkret vurdering, og afhænger af øvrig lovgivning, som er relevant for kommunens administration af grøn pulje. Der er ikke noget til hinder for at bruge midler fra grøn pulje til f.eks. opkøb af landbrugsjord til etablering af naturpark og regnvandsbassin i tilknytning til et solenergianlæg, såfremt betingelserne til de ansøgningsberettigede er opfyldt, og kommunens administrationsgrundlag for tilskud fra grøn pulje følges.

Spørgsmål:
13. Der er forskel på, hvad et anlæg betyder for lokalområdet og for de nærmeste naboer. Hvordan vil I tage højde for det?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Miljø og beplantning Spørgsmål:
14. Hvor meget vægter naturen i den grønne omstilling? Skal den gode landbrugsjord dyrkes eller udtages?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Spørgsmål:
15.Læhegn fra anlæggene tager udsigten til naturen, som vi er kendt for i Faxe. Unikke landskaber bør bevares. Hvordan vil I sikre det?

Svar:
Solcelleanlæg må som udgangspunkt ikke placeres indenfor særligt bevaringsværdige landskaber eller større sammenhængende landskaber. Dog giver en nylig planlovsændring mulighed for helt undtagelsesvist at placere solcelleanlæg indenfor gods- og herregårdslandskaber, såfremt der gennem en landskabsanalyse kan redegøres for, at anlægget er foreneligt med de hensyn, som landskabsudpegningerne i kommuneplanen skal varetage.

Spørgsmål:
16. Hvor mange hektar skal plastres til med solcelleanlæg?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Spørgsmål:
17. Det fremgår i klimaplanen for Faxe Kommune, at landbrugets grønne omstilling blandt andet, foruden øget skovareal i kommunen, skal ske igennem mere økologisk landbrugsdrift. Det fremgår også, at Faxe Kommune vil underbygge dette ved at efterspørge økologiske varer.
Gør Faxe Kommune nok for at understøtte økologisk landbrugsdrift og den grønne omstilling af landbruget?

Svar:
Der henvises til politiske fora.

Risiko for forurening Spørgsmål:
18. Der bør også være fokus på de miljømæssige konsekvenser. Ikke kun på indtægter og store tilskud til etablering af solcelleanlæg anlæg på marker. Der bør også være fokus på bedre udnyttelse af arealer på bygningers tage osv.

Svar:
Faxe Kommune kan kun stille krav om solcelleanlæg på kommunale bygninger.

Spørgsmål:
19. Der er bl.a. PFAS i solcellepanelerne. Hvordan sikrer man, at materialerne bliver genanvendt?

Svar:
Afsmitning af miljøfremmede stoffer, herunder bly og PFAS, er forhold, der bliver behandlet i den tilhørende miljøvurdering af et konkret solcelleprojekt. Det er først i den endelig VVM-tilladelse, der vil kunne stilles vilkår om, at der kun må etableres solcelleanlæg, der ikke medfører risiko for udledning af stoffer, som kan forurene jord, grundvand og overfladevand. Det er i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, at ansøger skal dokumentere, at der anvendes solcellepaneler, der ikke afgiver miljøproblematiske stoffer, som kan udvaskes til jord, grundvand og overfladevand.
Bortskaffelse af anlæg skal til en hver tid overholde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
 
Spørgsmål:
20. Er grundvandsbeskyttelse et miljømål for Faxe Kommune?

Svar:
Faxe Kommune fik i 2020 udarbejdet en grundvandsredegørelse, som bl.a. redegør for Faxe Kommunes grundvandsressource, den kemiske tilstand og hvor godt beskyttet grundvandet i kommunen er. Redegørelsen indgår som en vigtig forudsætning for kommuneplanlægningen og den afvejning, der foretages, når der udlægges nye arealer til aktiviteter, som medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Faxe Kommune er i gang med udarbejdelsen af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Faxe Kommune.

Spørgsmål:
21. Den 16. januar 2023 besluttede TMU under punkt 2 "Godkendelse af mål for særlige indsatser vedrørende Faxe Spildevand".Punktet omhandler Faxe Kommunes ønske om, at Faxe Spildevand gør en særlig indsats for at sikre et bedre vandmiljø i Faxe Kommune. Det ene specifikke ønske fra Faxe Kommune er at begrænse forurening med PFAS fra spildevandsslam, der spredes på landbrugsjord. Der er bevis for, at solcellepaneler indeholder både PFAS og tungmetaller. Løbende international forskning peger på, at der fra disse solcelleanlæg er stor risiko for forurening med disse uønskede tungmetaller og evighedskemikalier til miljøet og grundvandet. Faxe Kommunes klimaplan 2022-2050. Under natur og miljø står der: "Vi skal forsøge at afkoble økonomisk vækst fra forringelse af miljøet". Såfremt solcelleindustrianlæg forurener den fremtidige landbrugsjord, de er opsat på, miljøet og grundvandet, kan man vel med rette argumentere for, at da en fortsat økonomisk vækst ikke sker uden udbygning af energiproduktion heriblandt solcelleanlæg.
Arbejder Faxe Kommune da imod vores egen klimaplan ved at godkende lokalplaner for opsætning af solcelleanlæg på landbrugsjord?

Svar:
Ifølge Miljøstyrelsen er der blevet lavet nogle undersøgelser om solcellers mulige afsmitning af miljøfremmede stoffer. Den indledende vurdering af undersøgelsernes resultater peger på, at solceller ikke har en væsentlig negativ påvirkning på miljøet. Som det også er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside, vurderes risikoen for afsmitning af miljøfremmede stoffer generelt at være lille, men det afhænger i høj grad af hvilke materialer, solcellerne består af. Se også svar nr. 19.
 

Borger stillede følgende spørgsmål til punkt 190 på byrådsmødet den 19. december 2024:

1. Hvordan forholder byrådet sig til, at der i handlingsplanen for familieområdet ikke er angivet en konkret dato for, hvornår Barnets Lov forventes fuldt implementeret?

2. Har byrådet tillid til, at den data, der indgår i børnesagerne, er korrekt? Eksempelvis: Har byrådet tillid til, at referater fra møder med borgere er retvisende? Fokus i handlingsplanen ligger primært på, om alle dokumenter er til stede i sagerne, men hvis indholdet af dokumenterne er fejlbehæftet, underminerer det i høj grad beslutningsgrundlaget i sagerne. Hvordan sikrer byrådet sig, at denne udfordring bliver håndteret?

Svar:

Familieområdet arbejder efter barnets lov og har gjort dette siden loven trådte i kraft.

Det er korrekt, at implementering af barnets lov er skrevet ind i familieområdets udviklings- og genopretningsplan uden en slutdato.

Dette skyldes, at implementering af barnets lov også indebærer blandt andet tilpasning af IT-systemer, skabeloner, retningslinjer og arbejdsgange. Dette arbejde er indlejret i øvrige spor i udviklings- og genopretningsplanen og vil ske løbende.

Praksis, skabeloner, retningslinjer og arbejdsgange kan desuden løbende blive justeret i takt med blandt andet erfaring og principafgørelser fra Ankestyrelsen, lige såvel som det kommende Task Force-forløb kan give anledning til justeringer.

Der følges løbende op på arbejdet efter barnets lov ved hjælp af ledelsestilsyn i sagerne.

En borger havde et spørgsmål om den jord, der er kørt til Lystrup, jorder ved Kongsted flyveplads og tæt ved Faxe Å.

- Jeg vil gene vide, hvem der har sikret at jorden overholder klasse 0, hvem har stået for prøvetagningen og hvordan er prøver udtaget, eller har man ladet "den sorte svane" lande der tæt på Faxe Å eller oven på drænrør til Faxe Å.

Svar
Der er den 24. august 2023 meddelt en miljøgodkendelse til Lystrups terrænregulering. I godkendelsen er der vilkår om, at der kun må indbygges ren jord (klasse 0) uden affald, og at den driftsansvarlige/bygherre skal forhåndsgodkende al jord, før det køres til anlægget.

Ved forhåndsgodkendelsen skal den driftsansvarlige/bygherre sikre, at jorden er analyseret med mindst 1 prøve per 30 t eller at det er uforurenet jord fra områder uden sandsynlig forurening. Jord fra natur og landbrugsarealer kan for eksempel bruges uden analyse hvis der ikke er tegn på forurening i jorden. 

Jord hvor der er kendskab til forurening og jord der stammer fra vejarealer, forurenede grunde og store dele af jord fra byområder er underlagt kontrol fra oprindelseskommunen. Der er her krav om analyse af jorden og en kommunal godkendelse inden af jorden flyttes. Der er dog i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at der ikke må modtages jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra vejarealer.

Prøvetagningen foretages normalt af den, som skal af med jorden, og som den ”Sorte Svane” har vist, er der mulighed for, at der kan snydes med jorden, hvis de har onde hensigter. Der er derfor i miljøgodkendelsen også et krav om, at anlægget visuelt inspicerer alle modtagne jordpartier.
I Sidste ende er jordmodtageren - som her Lystrup Gods - som har ansvaret for den jord, de modtager er ren, og det vil også være dem, som skal håndtere det, hvis de ikke overholder deres vilkår i miljøgodkendelsen.

En borger ønskede svar på, hvad procenttallet for elever med skolevægring er i Faxe Kommune, og om Faxe Kommune har særlige indsatsforanstaltninger både med hensyn til fuldstændig skolevægring og meget stort fravær – herunder at forebygge fravær?

Det har vi følgende svar på:

Der er flere betegnelser, som beskriver det skolefravær, der ikke skyldes sygdom eller lovligt fravær (med begrundelse og godkendelse af skoleleder). Når det handler om skolevægring, findes der flere definitioner, men samlet peger disse på, at skolevægring er en modvilje mod at gå i skole og hvor barnet udviser en belastningsreaktion. Skolevægring er kendetegnet ved at være drevet af negative følelser i forbindelse med skolegang, imens pjækning fx kan være forårsaget af kedsomhed ved skolegang. Nedenstående opgørelse er beregnet ud fra skolernes tilbagemeldinger, da ingen af vores registreringssystemer særskilt opgør skolevægring. 

1.    Hvad er procenttallet for elever med skolevægring i Faxe Kommune?

Ud af samlet set 2905 elever på 5-Kløverskolerne, Haslevskolerne, Skovkildeskolerne og Ung Faxe vurderes det, at 1,4 % af elever aktuelt er i skolevægring. Der kan selvfølgelig være flere eller endda mange årsager til, at man ikke kommer i skole, så det står ikke altid fuldstændig tydeligt frem om skolevægring er den grundlæggende årsag.

2.    Har Faxe Kommune særlige indsatsforanstaltninger både med hensyn til fuldstændig skolevægring og meget stort fravær – herunder at forebygge fravær?

Der er på skolerne i Faxe Kommune etableret en fælles systematisk tilgang, som skal medvirke til at skabe en skolekultur, hvor læring og trivsel står centralt og hvor skolefravær anses, som elevens løsning på et problem. 

Skolerne ønsker at medvirke til at skabe en kultur blandt elever, forældre og medarbejdere, hvor der er fokus på stabilt fremmøde og dermed øgede muligheder for faglig- og social trivsel og udvikling. Ved at øge systematikken og have en klar ramme for fraværsregistreringen sikres valide fraværsdata, som kan danne udgangspunkt for hurtig handling og målrettet indsats. Dermed forventes det at kunne begrænse det høje, langstrakte og bekymrende skolefravær og dermed øge deltagelsesmuligheder for alle elever.

Bekymrende fravær er ikke kun hjemmets eller skolens ansvar. Skolefravær er et fælles ansvar for alle omkring barnet. Derfor skal ansvaret deles med dem, der har en mulighed for at hjælpe med udgangspunkt i barnets egne ønsker og behov. 

Forskning peger samlet set på, at bekymrende skolefravær forstås som barnets svar på et problem, der skal løses, men hvor hverken problemets karakter eller løsningen er givet på forhånd. Det er derfor afgørende at sætte ind med effektive indsatser på rette tidspunkt. (Social- og boligstyrelsen, januar 2024)

Har en elev stigende og bekymrende skolefravær, har skolerne tiltag, hvor skolefraværet årsager først afdækkes i KIS-teamet (Kom i Skole team) og mindre indgribende indsatser kan iværksættes fx tjek ind – tjek ud, trivselssamtaler, trivselsbånd i de første lektioner, co-teaching og lokalt tilpassede indsatser for den enkelte elev.

Stiger skolefraværet fortsat kan der iværksættes en yderligere afdækning og PPR kan inddrages og der kan i dette regi visiteres til let tilgængelig behandling, hvor der efter en screeningsamtale vurderes, hvilken behandlingsindsats eller intervention, der vil passe bedst til barnet eller den unge.
Let tilgængelig behandling kan i Faxe være:
•    Får styr på angsten
•    Når bekymringer eller tristhed fylder for meget
•    Chilled (angst – unge)
•    Når uro, opmærksomhed og impulsivitet er en udfordring (Forældrepiloterne)
•    Når tanker om krop og mad fylder meget (kommer i løbet af 2025)
•    Når svære følelser fører til selvskade
•    Særligt tilrettelagte forløb (typisk udvidet back2school) 

Stiger skolefraværet yderligere eller er der udviklet skolevægring, kan tiltag iværksættes gennem Børn og Unge, som kan visitere til forløb med FUI (Familie Unge Indsatsen). Her beror indsatsen på en individuel vurdering: FUI har en bred vifte af kompetencer og muligheder for indsatser. 
Har vi nået et højt fraværsniveau, så er indsatserne næsten altid ”håndholdt” og tilpasset de konkrete udfordringer.
 

En borger stillet spørgsmål vedrørende hegnssynet.

Byrådsmedlemmerne Lars Folmann og Eli Jacobi Nielsen gav deres svar, og derudover blev borgeren lovet et administrativt svar som hermed videreformidles.

Hegnsynet et lovbestemt selvstændigt nævn, der er er udpeget af kommunalbestyrelsen/byrådet. Hegnsynet er en selvstændig administrativ myndighed, der fungerer uafhængigt af byrådet. Hegnsynet behandler hegnstvister mellem private grundejere i henhold til Hegnsloven. Det kan for eksempel dreje sig om uenighed om vedligeholdelse, placering eller opførelse af hegn.

Kommunens rolle i forhold til hegnssyn er administrativ og koordinerende ved, at en kommunal forvaltning påtager sig sekretariatsopgaver. Det betyder blandt andet, at vi som sekretariat modtager anmodninger om hegnssyn, indkalder parterne til hegnsyn/åstedsforretning og bistår det udpegede hegnssyn med det praktiske. Selve afgørelserne træffes dog af det uafhængige hegnssyn, som består af de medlemmer, der er udpeget af byrådet.

Vi gør opmærksom på, at hegnssynet kun kan behandle sager, hvor der er tale om uenighed mellem naboer, og hvor sagen er omfattet af Hegnslovens bestemmelser. Hegnssynet kan ikke behandle sager om fx gener fra skygge fra enkeltstående træer eller støj, medmindre det specifikt vedrører hegn efter lovens definition.

Hvis en borger ønsker at anmode om et hegnssyn, kan man finde vejledning og ansøgningsskema på kommunens hjemmeside under "Hegnsyn".

I forhold til dit spørgsmål omkring lovgivningen kan vi oplyse, at Faxe Kommune naturligvis skal overholde gældende lovgivning, herunder Hegnsloven og de forvaltningsretlige regler, der gælder for offentlig myndighedsudøvelse. Det gælder både i konkrete sager og i generel forvaltning, og uanset om der er tale om ejendomme beliggende på landet eller i en by.

De spørgsmål, du stiller, vedrører Hegnsloven og privatvejsloven, hvor du spørger ind til begrebet "vejfarende". Begrebet "vejfarende" er ikke defineret i lovgivningen, hvorfor en afgørelse vil bero på et konkret skøn i hver enkelt tilfælde, hvor der vurderes på de enkelte hensyn, som har betydning for trafiksikkerheden.

Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at dine spørgsmål, ud fra vores vurdering, vedrører en aktuel sag, hvor kommunen har truffet en afgørelse, som er påklaget og under behandling i 2. instans, hvorfor vi afventer en afgørelse fra 2. instans.

På seneste byrådsmøde stillede en borger spørgsmål om høringssvar i forbindelse med ansøgning om klapningstilladelse.

Her er administrationens svar:

Ansøgningen om klapning, som Miljøstyrelsen sendte i høring, lagde administrationen til politisk behandling på mødet den 13. maj 2025. Administrationen har løbende sikret sig fristforlængelse hos Miljøstyrelsen, så sagen kunne nå at blive behandlet politisk i Faxe Kommune. Sagen blev standset i Teknik & Miljøudvalget den 13. maj og begæret i byrådet, hvilket betyder at al sagsbehandling på sagen stopper. Efter behandlingen på byrådsmødet udarbejdede administrationen et høringssvar på vegne af byrådet, som er sendt til Miljøstyrelsen.

En borger stillede følgende spørgsmål i spørgetiden ved seneste byrådsmøde:

”Hvor mange sagesløse og uvidende borgere er gennem tiden blevet anmeldt af diverse kommunaldirektører til politiet for chikane, uden at borgerne er blevet orienteret om disse anmeldelser?”

Det er ikke muligt at give et svar på, da vi ikke kan trække den slags data i vores systemer. 
I den type sager er det politiet, som efterforsker sagen og tager stilling til hvordan og hvorvidt den politianmeldte orienteres.