Helpii – få hjælp til din sundhed hjemmefra
Faxe Kommune giver alle borgere gratis adgang til Helpii – et digitalt kursusunivers med enkle og inspirerende onlineforløb, der kan styrke din sundhed og trivsel og dit overskud i hverdagen.
Kurser skabt af eksperter
Helpiis kurser er udviklet i samarbejde med fagfolk og eksperter. Det giver kurserne et solidt fagligt fundament og sikre, at indholdet er relevant og af høj kvalitet.
Kurserne er enkle og motiverende og giver dig vide og inspiration til at tage små skridt i hverdagen, som kan have positiv betydning for din livskvalitet og helbred.
Formålet er at hjælpe dig med at passe godt på dig selv og forebygge, at mindre udfordringer udvikler sig til større helbredsproblemer.
Styrk din sundhed – alene eller sammen med andre
Med Helpii får du adgang til korte og inspirerende onlineforløb, som du kan følge, når det passer dig. Du skal ikke logge ind og det er anonymt at bruge Helpii.
Du kan bruge Helpii alene, men du kan også følge kurserne sammen med en, du kender – for eksempel en ægtefælle, et barnebarn, en ven eller en medarbejder fra hjemmeplejen. Det kan gøre det både lettere og mere trygt at komme i gang.
Kurserne er inddelt efter fem kategorier: vandladnings- og tarmproblematikker, specialkurser der handler om energihåndtering og demens, sund og aktiv, kost og før du søger hjælp.
Find hjælp og tilbud i kommunen
I Helpiis kurser finder du også relevante kontaktoplysninger til kommunens tilbud. Det gør det nemt at se, hvor du kan henvende dig, hvis du ønsker mere viden, personlig vejledning eller støtte til at komme videre.